Så skete det igen. En ung mand i tyskland, valgte at hugge sin fars pistol og gå amok i en selvmordsaktion imod sin gamle skole.
Fænomenet går egentligt længere tilbage end det meget omtalte skyderi på columbine highschool. Ifølge sorts hukommelse var det første skyderi i england i 70′erne, hvor en pige beskød indgangspartiet til sin skole med en salonriffel, hvordan tabstallene lige så ud kan jeg så ikke huske. Men begrundelsen “i dont like mondays” står forholdsvist klar i erindringen.
Lige hende kan jeg så ikke huske noget videre om, men de efterfølgende har jeg da kigget lidt på. Et par detaljer dukker altid op: voldelige computerspil, horrorfilm, adgang til våben og indimellem ekstrem pornografi og litteratur. Lidt mobning blir også altid nævnt men tonet ned.
Uden at vi sådan skal snage i Sorts sex og internetvaner, kan jeg vist roligt melde ud at jeg har læst “american psycho”, “terningmanden”, inkvisationens “hammer of witches” og et utal af lignende sager. Spillet “postal” 1 og 2, carmageddon, samtlige grand theft auto og praktisk taget alle first person shooter spil på markedet. Desuden fremskaffer jeg af princip så vidt muligt spil der forbydes i rundtomkring i verden pga det voldelige indhold og tester dem. Jeg har adgang til og rimelig træning i brug af blank og skydevåben, en omfattende viden om strategi, taktik, historisk krigsførelse og kemi. Som hovedregel ser jeg primært film fra genrerne scifi, horror og fantasy. I øvrigt er jeg glad for tung metal musik og marilyn manson.
Hvorfor har Sort ikke skudt nogen endnu?
For det første strider det imod mine principper at være død eller at sidde i fængsel. Desuden kræver det nok en sjælden psyke rent faktisk at kunne drives så vidt.
Mere væsentligt er det nok at Sort blev så underlig som han er via konstant mobning fra første til sjette klasse. Hvorefter han skiftede skole og slap for den motivationsfaktor. Jeg tror ikke jeg var lige ved at være der, men med tanke på hvor relativt aggresiv og uansvarlig jeg alligevel blev i puberteten…. Tja måske var i heldige, måske er jeg bare ikke del af den promille der rent faktisk reagerer med selvmorderiske voldsorgier. I øvrigt fik jeg så også en del succes oplevelser igennem resten af puberteten og så er det jo svært sådan at være bitter og indadvendt.
Eu svarede hurtigt igen, ved at diskutere voldelige spil og film, en kort diskussion om stramninger af tysk våbenlov var også oppe. Jamen tilykke med den kollektive evne til at fordømme følgevirkningerne af et liv med få succeser, social marginalisering og mobning.
Medierne er pumpet fulde af succesmennesker og forgudelse af det at være kendt for absolut intet, ungerne går i mærketøj fra børnehave til grav og ensretningen fortyndet med glæde ved at kunne lide præcist detsamme som alle de andre, vil ingen ende tage.
Eller jo ok lige i et par tilfælde ender glæden så med en masse dræbte skolebørn, men det er da ingen pris at betale vel?
Lyt, se og tænk. Forbyd jer derefter ud af problemet og sov rigtigt godt ikke.