URBANblog

Archive for the ‘Ukategoriseret’ Category

Sort turban til alle.

Tuesday, August 25th, 2009

Nu har jeg bladret i alverdes aviser, moret mig gevaldigt på Lene Espersens bekostning og i øvrigt regnet politik fra de sidste to måneder som luftkasteller.

Men folk skælder stædigt ud over burkaer og noget der åbenbart hedder niquab og i mistænkelig grad ligner en elefanthue der er strikket alt for lang. Må man det ene og det andet med disse hatte? skal de helt forbydes?..

Ærligt talt, her i landet har vi en stolt tradition for at se ekseptionelt bøvede og tåbelige ud. Bare tag en tur ned af gaden en almindelig tirsdag og kig efter. Venter man til weekenden går det helt galt. Nå men det ved i jo godt selv og mon ikke sort engang er set iført en sombrero et sted i byen, imens han prøvede at uddele flere “ud at se” blade under sloganet “enden er nær toget kommer”  end manden fra jehova kunne uddele “vagttårnet” (indiskutabel sejr til sort forresten).

Men nok om det. Vi har jo her i landet etableret at religion ikke er en undskyldning eller en forklaring på ting. Blandt andet derfor må Sort ikke gå med kniv selvom det klart er den frie mands ret ifølge almindelig hedensk praksis.

Må man så køre bus via billed ID når man er maskeret? Nej man må da ikke, uanset hvordan du maskerer dig, så skal chaufføren overbevises om at du er den der er på billedet.

Må man demonstrere maskeret? Nej det fremgår klart af loven og der er ikke undtagelser for dårligt strikkede elefanthuer.

Må man køre bil maskeret? hmm umiddelbart får man jo et billede af sigselv og køretøjet når man bliver knipset af et fartkamera. Hvis man ikke kan genkendes, kan man jo stædigt påstå at det var de store der gjorde det og løb den vej. Jeg kan ikke huske om det er ulovligt at køre rundt i sin Lene espersen maske. Men det burde nok være det og dermed også forbudt med anden maskering. Hensynet til udsyn kan jeg ikke rigtigt se det væsentlige i, de fleste steder hvor folk går med burkaer tror jeg ikke det skader stort at få bortreguleret lidt befolkning og fra min tid som borger i ishøj synes jeg at kunne huske at der findes farligere billister end de maskerede.

Det var så den nemme spørgsmål. Men der er jo lidt andre, jeg har feks lidt svært ved at forestille mig arbejde man kan udføre på lige vilkår iført lange gevandter og ansigtsmaskering. Alle former for industri med maskiner og roterende dele udelukker lidt sigselv. Jeg kan heller ikke rigtigt forestille mig at receptions eller butikssælger jobs er vejen frem. Ja det hedder sig at arbejdsgiver ikke må skele til udseendet når de ansætter, men hvis dem der tror på at det er sådan i virkeligheden lige vil indsætte 1000 kr på min konto så får de 20.000 kr imorgen. Undervisning og højere uddannelse? hmm umiddelbart ville jeg nok foretrække at mine børn blev undervist eller passet af mennesker fremfor tøjdyr (død over teletubbies). Jeg har også lidt svært ved at forestille mig at samarbejde med en kvinde der maskerer sig om at lære ting. Så det skal jeg se før jeg tror det.

Hvad er så pointen med al den her karriere vurdering? Her i landet ser vi godt nok bøvede ud, men den bøvethed er faktisk privilegier vi har optjent retten til. Sort havde feks indtil fornyligt langt hår og skæg, enkelte på firmaet mente det så farligt ud. Meget muligt, men find lige en anden der gider og kan jobbet. Her i finanskrisetiden og med overvejelser om nyt job er Sort så klippet pænt korthåret, det kaldes tilpasningsevne. (eller et plat forsøg på at emulere tilpasningsevne i det mindste) .

Men hvis man nu ikke havde et arbejde og derfor levede af overførselsindkomst. Imens man stædigt insisterede på at se bøvet eller maskeret ud når man gik til jobsamtale.. Prøver man så reelt at få arbejde? Nej og derfor skal man så heller ikke have nogle penge.

Et dansk ikon som Simos Spies kunne tillade sig at gøre ekstreme og tiltider perverse ting, alene af den grund at han selv betalte gildet, uden vrøvl i øvrigt. Når Sort bliver rig vil han også være underlig og uomgængelig, indtil da man han rette lidt ind indimellem og sådan er verden indrettet.

Sort som arrangør.

Tuesday, August 11th, 2009

Så vender Sort vist tilbage fra sin skrivepause. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor jeg holdt op, måske jeg syntes jeg var løbet tør for emner, eller manglede folk at plage med sære skrivelser. Men det er så gået over nu..

Sort har fået en dum og sikkert voldsomt tidskrævende ide. Det hele startede med at Sort var ude at lege med luftvåben i jylland og kom til at lave en lille konkurrence, Som han så ovenikøbet havde den frækhed at vinde selv. Hvad gør man så når man angiveligt er danmarksmester i en lidt fjollet skyde diciplin? Tjo enten trækker man sig tilbage og mobber alle andre med sejren eller også laver man en større konkurrence.

Nu er det jo ikke sådan at Sort er begrænset af omtanke eller rationel tænkning. Så det eneste rigtige er naturligvis at skrive til nogen man kender og høre om ikke man kan låne et par tønder land, for derefter at starte research omkring noget at skyde efter. Så mangler vi da bare lige en dato, nogle deltagere, en masse gebyrer, noget mad, nogle regler og så lige penge og tid til at komme med til min egen konkurrence…

Alle tingene skal skam nok falde på plads og det er mit store håb at det bliver sjovt nok til at andre gentager spøgen. Men hvor er det dog typisk mig, jeg ved udemærket at det jeg er gladest ved er at smide mine ideer ud til andre som så tager slæbet. Alligevel jokker jeg i med begge ben og tager initiativet selv og naturligvis ikke i en lille hyggelig skala. Næe det skal være 8 gange større end sidst med alverdens spisfindigheder og flest muligt deltagere.

Nu kommer så den opslidende del med at narre andre til at lave små bidder via mails, telefonopkald osv. Derefter kontrol af udførte opgaver så der ikke er noget der swipser og tilsidst skal man så ovenikøbet deltage og givetvis miste sin fine titel.

Men de folk der er at trække på inde på NVF er sgu nogle guttermænd (sært og ærgeligt nok mænd allesammen) I sidste ende bliver det fedt at se projektet stå samlet og klar ude ved silkeborg og mon ikke små detaljer falder på plads når det kommer til stykket. Jeg kan bare se en stresspukkel snige sig ind på mig. Sikkert mere fordi jeg bilder mig ind at det er svært eller krævende end fordi der faktisk er noget i det.

Nå men så blir det vel silkeborg eller nordvang psykiatrisk afdelig.

Det ser Sort ud.

Friday, March 27th, 2009

I løbet af den tid Sort har blogget har han skrevet til forskellige folk og brokket sig over forskellige nye love, hvordan går det så med alt det?

Sort skrev og spurgte politiet hvor de 1849 våben der blev konfiskeret i 2008 stammede fra, politiet sagde at halvdelen var fra “østeuropa”. Intet svar fra politiet i den sag. I samme anledning blev der skrevet på Frank Bentin’s blog, han gad heller ikke svare.

Sort brokkede sig over Durban2 FN mødets sandsynlige resultat, resolutionen blev gennemført med særlig hensyntagen til islamisme og dens primitive, åndeligt tilbagestående tilhængere. Ja det er kritik og det vil forekomme ved enhver omtale af religioner her på bloggen indtil FN fanger mig. (jeg har i øvrigt intet imod muslimer)

Sort skrev noget han selv syntes var indsigtsfuldt omkring skoleskyderier, ingen kommenterede, både i tyskland og EU løb alle juridiske tiltag tilsyneladende ud i sandet, 16 døde skolebørn og ingen blev klogere.

Sort brokkede sig over posten. Posten svarede igen ved “ved et uheld” at åbne pakken med sorts luftgeværsløb og sende indholdet videre til politiets våbentekniske afdeling, som så returnerede det til afsender.

Sort brokkede sig over en minimumsstraf for overtrædelser af våbenloven, DF valgte at gå i seng med de røde for at få denne tilsidesættelse af retssystemet stemt igennem. Jeg skyder en papirskrampe på en politiker en dag, ikke særligt hårdt eller offentligt. Jeg vil bare se om jeg virkeligt ryger et år i spjældet for at improvisere en slangebøsse (ulovligt våben) med en hårelastik, et stykke papir og mine fingre.

Sorts batteritræ er heller ikke spiret endnu. Måske nogle vandaler har gravet frøene op, man kan da heller ikke have noget i fred..

TV2 og Ove Dahl har tilgængæld fjernet deres fejlagtige svar på knivspørgsmålet. Der er godt nok ikke skrevet nogen offentlig rettelse og vi kan så kun gisne om hvorvidt den stakkels mand der spurgte til lovligheden af et arvestykke fra sin far. Nåede at få kniven og dermed affektionsværdien destrueret. Det er også uvist om TV2 har informeret manden nærmere og eller sagt undskyld.

Hverken her eller på NVF blev Sort væsentligt klogere på amerikanske tilstande. Værre endnu, førte spørgsmålene heller ikke til noget man kunne skrive kort og spydigt på bloggen.

Alt i alt ser det Sort ud.

Sort larmer! Ja vi skyder så højt vi kan med vilje.

Monday, March 23rd, 2009

Da hændelser i løbet af Sorts forlængede weekend i jylland, ikke kan refereres til børn under 35, vil dagens indlæg istedet handle om noget Sort er god til at brokke sig over.

Min trofaste læser har gættet det, det skal da være noget med våben. Sort kommer jævnligt på kalvebod skydebane, ude på amager lige nær bellacenteret.

I en eller anden vildfarelse har alverdens entreprenører fået den ide at folk vil bo derude, helst i lejligheder til adskillige millioner. Går man ind i en af disse millionvidundre af moderne arkitektur, vil man fra vinduet bemærke for det første en motocrossbane og derefter kalvebod skydebaner. Men spørger man ejendomsmægleren siger han noget i stil med at der skam næsten ingen larm er og at banerne iøvrigt snart blir lukket…

Det tror jeg nu alligevel ikke man sådan skal regne med, banerne er en ret væsentlig del af københavns fritidstilbud og der er ikke rigtigt tilsvarende alternativer i umiddelbar nærhed.

Men nu er det egentligt ikke fordi vi våbentosser selv synes at det skal sige højest muligt bang, bare for at vi kan øve os. Spørger man riffelskytterne, som nok er dem der larmer absolut mest, ville de sådanset gladeligt skrue en lyddæmper på kanonen, hvis det da ville føre til bedre naboskab. Men vi må ikke for loven.

På film får lyddæmpere skud fra kraftige våben til at blive et lille fløjtende plop, hvis det rent faktisk skal ske i virkeligheden, skal der mere til end bare et rør ude foran (special ammunition bla bla). Men en væsentlig reduktion af støjen kan sagtens opnås.En film om det kan ses her

 Det blev i Danmark ulovligt at have lyddæmpere uden særlig tilladelse, under den såkaldt “store nordiske rockerkrig” De kære rockere skød nu mest med panserværnsraketter og såkaldt let maskingevær, mig bekendt er lyddæmpede våben faktisk ikke blevet brugt i skyderier i danmark siden besættelsen. Loven gjorde derfor primært skade på skydesportsgrene, ved at skabe mere støj og i et mindrere omfang stille folk der lyddæmper luftvåben i et juridisk ingenmandsland.

Nå men kære ørestad, lær at gå med ørepropper, så hører i heller ikke huspriserne ramme gulvet med et brag.

Ritt vil bekæmpe Sort.

Tuesday, March 17th, 2009

Set i lyset af at Ritt Bjerregaard har opdaget at når man lover folk ting i disse tider så forventer de at få noget, har hun måtte skifte strategi. Det kunne hun måske have forudset. Den siddende regering har jo ret systematisk holdt sine løfter på godt og særligt ondt, til stor glæde for borgerne.

 Eller endnu mere skræmmende, hun har forlængst forudset det men er ligeglad da endnu en pensionsordning er sikret og hun egentligt skal ud at finde en ny post med endnu en pensionsordning.

Nå men noget skal man jo love så det ser ud somom man ikke bare tog fire år som borgmester, med øjnene på pensionen. Hvad lover Ritt så?

Klassekamp?…. Jeg kan lige hurtigt tælle sammen, at klassen af borgmester og folketingspampere der har raget til sig med næb og kløer gennem hele deres karriere, højest består af et par hundrede individer og værre endnu, Ritt har trådt de fleste af sine artsfæller over ragekløerne, for at komme til tops.

Men den klasse Ritt så stort set alene vil vil slås med, må jo næsten være os der betaler gildet. Det kan meget vel være at frøken bjerregaard er rektor i den røde skole, men her i den Sort skole starter vi med spanskrøret og slutter med en 99% pamperafgift på alt.

Sort er nemlig ikke for fin til at springe ud som ægte stikilommen demokrat.

Sort som deltidssingle.

Monday, March 16th, 2009

Ja hvis ingen nogensinde har tænkt over det udtryk, så er i nogle uinteresserede egocentriske havenisser.. allesammen osse mig.

Ideen med det hele er at Sort har en fast venninde som bor hulens langt væk. På en gang praktisk, fordi man så kan have huset for sigselv og tage opvasken når den selv råber op og beder om det. Men samtidigt voldsomt upraktisk, fordi det faktisk ikke er sjovt at gå i byen bare for at drikke øl og chatte på SMS.

Sort er et monogami agtigt væsen, egentligt er aftalen at man godt lige må snuppe sig en enkelt eller to hvis de byder sig til. Meeen i Sorts alder er dem der sådan byder sig til, mindst ligeså underlige og fejlbehæftede som Sort selv. Typisk har de ideer om at skrive eller ringe bagefter, eller man skal møde deres børn.. eller lige komme forbi psykiatrisk afdeling med noget cacaopulver…..

Sort er sgu blevet gammel og endnu værre, kvinder på Sorts alder er blevet gamle. Nå men pyt med det, på torsdag skal sort til jylland og holde lang weekend, faktisk kommer han ikke hjem før mandag og hvis der ser ud til at være smedejobs man lige kan gå til… ALDRIG NOGENSINDE. Så kan i rulle hele pestegnen sammen i jointpapir og ryge lortet på Sorts regning.

Eller man har da lov at håbe.

Sorts opskrift på skoleskyderi.

Friday, March 13th, 2009

Så skete det igen. En ung mand i tyskland, valgte at hugge sin fars pistol og gå amok i en selvmordsaktion imod sin gamle skole.

Fænomenet går egentligt længere tilbage end det meget omtalte skyderi på columbine highschool. Ifølge sorts hukommelse var det første skyderi i england i 70′erne, hvor en pige beskød indgangspartiet til sin skole med en salonriffel, hvordan tabstallene lige så ud kan jeg så ikke huske. Men begrundelsen “i dont like mondays” står forholdsvist klar i erindringen.

Lige hende kan jeg så ikke huske noget videre om, men de efterfølgende har jeg da kigget lidt på. Et par detaljer dukker altid op: voldelige computerspil, horrorfilm, adgang til våben og indimellem ekstrem pornografi og litteratur. Lidt mobning blir også altid nævnt men tonet ned.

Uden at vi sådan skal snage i Sorts sex og internetvaner, kan jeg vist roligt melde ud at jeg har læst “american psycho”, “terningmanden”, inkvisationens “hammer of witches” og et utal af lignende sager. Spillet “postal” 1 og 2, carmageddon, samtlige grand theft auto og praktisk taget alle first person shooter spil på markedet. Desuden fremskaffer jeg af princip så vidt muligt spil der forbydes i rundtomkring i verden pga det voldelige indhold og tester dem. Jeg har adgang til og rimelig træning i brug af blank og skydevåben, en omfattende viden om strategi, taktik, historisk krigsførelse og kemi. Som hovedregel ser jeg primært film fra genrerne scifi, horror og fantasy. I øvrigt er jeg glad for tung metal musik og marilyn manson.

Hvorfor har Sort ikke skudt nogen endnu?

For det første strider det imod mine principper at være død eller at sidde i fængsel. Desuden kræver det nok en sjælden psyke rent faktisk at kunne drives så vidt.

Mere væsentligt er det nok at Sort blev så underlig som han er via konstant mobning fra første til sjette klasse. Hvorefter han skiftede skole og slap for den motivationsfaktor. Jeg tror ikke jeg var lige ved at være der, men med tanke på hvor relativt aggresiv og uansvarlig jeg alligevel blev i puberteten…. Tja måske var i heldige, måske er jeg bare ikke del af den promille der rent faktisk reagerer med selvmorderiske voldsorgier. I øvrigt fik jeg så også en del succes oplevelser igennem resten af puberteten og så er det jo svært sådan at være bitter og indadvendt.

Eu svarede hurtigt igen, ved at diskutere voldelige spil og film, en kort diskussion om stramninger af tysk våbenlov var også oppe. Jamen tilykke med den kollektive evne til at fordømme følgevirkningerne af et liv med få succeser, social marginalisering og mobning.

Medierne er pumpet fulde af succesmennesker og forgudelse af det at være kendt for absolut intet, ungerne går i mærketøj fra børnehave til grav og ensretningen fortyndet med glæde ved at kunne lide præcist detsamme som alle de andre, vil ingen ende tage.

Eller jo ok lige i et par tilfælde ender glæden så med en masse dræbte skolebørn, men det er da ingen pris at betale vel?

Lyt, se og tænk. Forbyd jer derefter ud af problemet og sov rigtigt godt ikke.

Sort som international forbryder.

Wednesday, March 11th, 2009

I dagens anledning vil jeg begå en forbrydelse imod menneskeheden, ikke en fesen lille hygge en som at producere alkoholfri øl. Næe en ægte svinestreg jeg kan blive dømt for om ikke så længe.

Først skal vi bruge lidt baggrundsmatriale. For de af jer der ikke har læst ekstrabladets bagside, står der næsten det samme i berlingske tidende
Yup, det skal være ulovligt at kritisere religioner, for dælen da hvordan kunne vi overse det når vi fik ligegyldigheder som folkedrab og etnisk udrensning med.

Denslags nytænkning kan jo næsten kun stamme fra islamistisk inspirerede hjerner. Men vi har jo kun det sjov vil selv laver. Sorts asatrosbaserede religiøse opfattelse har udviklet sig fra engang omkring stenalderen. Klassisk islamisme derimod er fra sidst i 700 tallet og hælder kraftigt til forbud og straffe der på min udviklingslinie hører til imellem år nul og 1800 tallet. Det vil sige tilbagestående og primitive principper. Tvangs udbredelsen af dette barbari, er et klart udtryk for undertrykkelse af menneskeheden og burde som sådan være omfattet af FN’s regler.

Ja Sort har lige syndet overfor fremtidens FN lovgivning, meeen Sort har været lidt snedig, han har nemlig udtalt sig på grundlag af sin egen religion og er derfor hævet over kritik, indtil nogen vælger at kritisere det religiøse grundlag og derved begår samme forbrydelse som Sort. I øvrigt forlanger jeg enhver afgørelse ved FN’s menneskeretsdomstol imod Sort, prøvet ved holmgang, i henhold til god hedensk praksis dokumenteret i islandske sagaer.

Love der skyder sigselv i foden er nu engang de sjoveste.

Sort hader post

Monday, March 9th, 2009

For ikke at spilde tid og endnu værre give penge til offentlig transport, som jo er det onde og må bekæmpes hvorend det ses.. ups.

Sort havde udtænkt at han skulle bruge nogle trykknapper, sådan nogle til jakker i ved, små runde sataner der siger klik og holder ting sammen. Der blev bestilt lidt forskelligt andet også fra sådan en hjemmefusk netbutik. I første omgang kom sagerne lidt sent men de kom da, desværre skulle nogle af dem byttes. Sort er nemlig kræsen, så pakken røg retur til en uendelig lang behandling… Tre uger senere ringer damen fra hjemmefusk butikken og lover Sort varerne i løbet af næste uge, dvs sidste uge…. Oveni det havde en kammerat lovet at poste lidt stumper til et luftgevær, også i sidste uge..

Her kommer vi så til den vidunderlige leg der hedder, “At stirre på brevsprækker” Alverdens latterligheder dumpede selvfølgeligt ind, reklamer jeg udtrykkeligt har bedt om ikke at få, brev fra tandlægen, et eller andet jeg ikke gider læse fra banken, et nyt girokort til mit jagttegn… osv osv. Dumme og ubrugelige ting der koster penge eller bare roder på gulvet. Men kom der nogen af de ting Sort skulle bruge?

Nej da, selve ordet “post” betyder bagefter, det vil så åbenbart sige bagefter at man skulle bruge tingene. Rent undtagelsesvist kan vi ikke entydigt bebrejde postdk det hele, men det er sgu alligevel sært at to uafhængige pakker sådan vælger at lade vente på sig. Kan folk have fundet den gode gamle “jeg har smidt det i posten” historie frem bare for at strække tiden lidt?

Er der tale om bevidst sabotage fra PostDk’s side grundet Sorts generende skrivelser sidste sommer, vedrørende deres bizarre censur af sigtekikkerter og luftgeværer sendt fra USA? Bor der en lille PET mand nede på PestDK’s albertsslum afdeling, som lige skal se om Sort er gammel nok til at lege med trykknapper?

Bare for at plage Sort yderligere kommer der så et eller andet opgørelsespapir om noget skat her i næste uge siges det. Sort er imod papir, ting der står på papir er pr definition løgn udtænkt for at plage Sort med yderligere uvidenhed om ligegyldigheder. Specielt ting der er skrevet af Snold og Hat, banker eller tandlæger.

Sort straffer ALT

Wednesday, March 4th, 2009

I disse dage hvor folk åbenbart skyder uden at læse sorts fremragende manual i gadeskyderi (HER). Har vores kære politikere fremsat dejlige forslag om minimumsstraffe for “overtrædelse af våbenloven”. Ja det er da også alt for svært at sætte lidt folk ud og filme fra husvinduer på nørrebro, så man kan få noget at dømme banderne for.

Hvorfor er det så galt at det skal give 1 års straf at overtræde våbenloven? Tjo nu er det jo en ret omfattende lov vi snakker om her, faktisk dokumenterer billedet i toppen af sorts blog en overtrædelse af lovens paragraf 1 stk 6. (godt der er 5 års forældelse på denslags). Hvis dine børn på over 15 år fik ideen at skyde med papirskramper på den måde er der da også 50% rabat så de kommer bare på 6 mdr’s ferie på statens regning.
En anden fin lille fodnote i våbenloven forbyder folk at have “ammunitionsdele” dvs feks patronhylstre. Ja både de fine messinghylstre forsvaret går og glemmer i skovene og de kulørte haglpatron hylstre der indimellem findes på strande og ved søer.
Lasersigter fra softguns/hardballvåben, monteret over på en luftbøsse = et år i gitterly.
Din spejderkniv opbevaret i bilens handskerum en dag hvor du ikke lige har uniformen på.. yup
retsinfo, find selv på flere sjove overtrådelser

En anden ting er så at vores domstole slet ikke får noget at lave med denslags automatstraf og at sort derfor ikke kan hygge sig med at læse folks absurde forklaringer fra retten. (lidt som at se de indledende prøver til X-faktor). Grunden til at staten sådan griber til automatstraf er typisk at det ikke har givet afkast at hæve straframmerne, domstolene er nemligt uvillige til at straffe den samme forbrydelse forskelligt alene udfra om den er begået før eller efter en straframmeændring.

Hvad synes sort så man burde gøre? Tja, det kan undre at folk der tilsyneladende ikke har lovlig beskæftigelse, kan køre i dyre biler og gå i mærketøj, måske en slags provisionslønning til folk der evnede at optrævle pengevaskeri og sort økonomi ville motivere øget kompetence. Hash har en god del af os sært nok også stiftet bekendtskab med, som et led i vores almene dannelse, faktisk bor langt hovedparten af danskere tættere på en pusher end på en døgnkiosk og de færreste af os gider rent faktisk anmelde hashsalg, hvis det foregår uden at være til gene.
Er det så egentligt smart eller på nogen måde at have en lov imod noget som ingen rigtigt ser som en forbrydelse? Endda et rusmiddel som vi traditionelt pålægger afgifter for at dække skadevirkninger etc….

Nyd friheden, når du mindst venter det er der et års minimumsstraf på fritænkeri.