URBANblog

Archive for the ‘våben’ Category

Sort larmer! Ja vi skyder så højt vi kan med vilje.

Monday, March 23rd, 2009

Da hændelser i løbet af Sorts forlængede weekend i jylland, ikke kan refereres til børn under 35, vil dagens indlæg istedet handle om noget Sort er god til at brokke sig over.

Min trofaste læser har gættet det, det skal da være noget med våben. Sort kommer jævnligt på kalvebod skydebane, ude på amager lige nær bellacenteret.

I en eller anden vildfarelse har alverdens entreprenører fået den ide at folk vil bo derude, helst i lejligheder til adskillige millioner. Går man ind i en af disse millionvidundre af moderne arkitektur, vil man fra vinduet bemærke for det første en motocrossbane og derefter kalvebod skydebaner. Men spørger man ejendomsmægleren siger han noget i stil med at der skam næsten ingen larm er og at banerne iøvrigt snart blir lukket…

Det tror jeg nu alligevel ikke man sådan skal regne med, banerne er en ret væsentlig del af københavns fritidstilbud og der er ikke rigtigt tilsvarende alternativer i umiddelbar nærhed.

Men nu er det egentligt ikke fordi vi våbentosser selv synes at det skal sige højest muligt bang, bare for at vi kan øve os. Spørger man riffelskytterne, som nok er dem der larmer absolut mest, ville de sådanset gladeligt skrue en lyddæmper på kanonen, hvis det da ville føre til bedre naboskab. Men vi må ikke for loven.

På film får lyddæmpere skud fra kraftige våben til at blive et lille fløjtende plop, hvis det rent faktisk skal ske i virkeligheden, skal der mere til end bare et rør ude foran (special ammunition bla bla). Men en væsentlig reduktion af støjen kan sagtens opnås.En film om det kan ses her

 Det blev i Danmark ulovligt at have lyddæmpere uden særlig tilladelse, under den såkaldt “store nordiske rockerkrig” De kære rockere skød nu mest med panserværnsraketter og såkaldt let maskingevær, mig bekendt er lyddæmpede våben faktisk ikke blevet brugt i skyderier i danmark siden besættelsen. Loven gjorde derfor primært skade på skydesportsgrene, ved at skabe mere støj og i et mindrere omfang stille folk der lyddæmper luftvåben i et juridisk ingenmandsland.

Nå men kære ørestad, lær at gå med ørepropper, så hører i heller ikke huspriserne ramme gulvet med et brag.

Sort straffer ALT

Wednesday, March 4th, 2009

I disse dage hvor folk åbenbart skyder uden at læse sorts fremragende manual i gadeskyderi (HER). Har vores kære politikere fremsat dejlige forslag om minimumsstraffe for “overtrædelse af våbenloven”. Ja det er da også alt for svært at sætte lidt folk ud og filme fra husvinduer på nørrebro, så man kan få noget at dømme banderne for.

Hvorfor er det så galt at det skal give 1 års straf at overtræde våbenloven? Tjo nu er det jo en ret omfattende lov vi snakker om her, faktisk dokumenterer billedet i toppen af sorts blog en overtrædelse af lovens paragraf 1 stk 6. (godt der er 5 års forældelse på denslags). Hvis dine børn på over 15 år fik ideen at skyde med papirskramper på den måde er der da også 50% rabat så de kommer bare på 6 mdr’s ferie på statens regning.
En anden fin lille fodnote i våbenloven forbyder folk at have “ammunitionsdele” dvs feks patronhylstre. Ja både de fine messinghylstre forsvaret går og glemmer i skovene og de kulørte haglpatron hylstre der indimellem findes på strande og ved søer.
Lasersigter fra softguns/hardballvåben, monteret over på en luftbøsse = et år i gitterly.
Din spejderkniv opbevaret i bilens handskerum en dag hvor du ikke lige har uniformen på.. yup
retsinfo, find selv på flere sjove overtrådelser

En anden ting er så at vores domstole slet ikke får noget at lave med denslags automatstraf og at sort derfor ikke kan hygge sig med at læse folks absurde forklaringer fra retten. (lidt som at se de indledende prøver til X-faktor). Grunden til at staten sådan griber til automatstraf er typisk at det ikke har givet afkast at hæve straframmerne, domstolene er nemligt uvillige til at straffe den samme forbrydelse forskelligt alene udfra om den er begået før eller efter en straframmeændring.

Hvad synes sort så man burde gøre? Tja, det kan undre at folk der tilsyneladende ikke har lovlig beskæftigelse, kan køre i dyre biler og gå i mærketøj, måske en slags provisionslønning til folk der evnede at optrævle pengevaskeri og sort økonomi ville motivere øget kompetence. Hash har en god del af os sært nok også stiftet bekendtskab med, som et led i vores almene dannelse, faktisk bor langt hovedparten af danskere tættere på en pusher end på en døgnkiosk og de færreste af os gider rent faktisk anmelde hashsalg, hvis det foregår uden at være til gene.
Er det så egentligt smart eller på nogen måde at have en lov imod noget som ingen rigtigt ser som en forbrydelse? Endda et rusmiddel som vi traditionelt pålægger afgifter for at dække skadevirkninger etc….

Nyd friheden, når du mindst venter det er der et års minimumsstraf på fritænkeri.

Sort misinformeres af politiet

Saturday, February 28th, 2009

Normalt er jeg godt tilfreds med politiet, de plejer at svare efter bedste evne på spørgsmål og løse de konflikter jeg har haft dem tilkaldt til på meget fin vis.

Men så var det jo jeg lige så Drabschef Ove Dahl svarer på spørgsmål Mandens svar er direkte misvisende og forkert.

Mit umiddelbare svar er, som du selv anfører, kniven er ulovlig og besiddelsen er en overtrædelse af våbenloven.

det hedder “at besidde” men det er nu ikke det der er fejlen. Et par bekendte skrev og brokkede sig lidt til TV2 over svaret ret hurtigt efter det kom på TV2’s hjemmeside.

Det er lovligt uden våbentilladelse at besidde en låsbar foldekniv i hjemmet, hvis knivens blad er 12 cm eller derunder, og kniven ikke er eenhåndsbetjent.

Derimod er kniven ulovlig at besidde og bære på offentligt tilgængelige steder mv., medmindre det sker som led i erhvervsudførelse, til jagtbrug mv., jf. våbenlovens § 4, stk. 1.

Det kan jo være at Ove lidt har glemt at læse op på våbenlovgivningen, eller at den er blevet for kompliceret til at almindelige mennesker kan forstå hvad der menes. Men der er så ikke sket nogen rettelse inde på TV2 siden da, så jeg vil antage at Ove enten er ligeglad eller måske er interesseret i at udbrede sin helt egen lov til folket.

Sort beder om Amerikanske tilstande.

Friday, February 27th, 2009

Nej det er ikke et indlæg om at jeg ønsker mig en bazooka til at forsvare min aldrende computer imod farlige bevæbnede indbrudsgangsterbander.

 Det er faktisk et spørgsmål, om hvad hulen folk mener når de taler om “amerikanske tilstande”. Jeg ved det egentligt godt. Som våbenejer og debattør har jeg hørt og læst vendingen utallige gange.

Men min geografibog siger mig at USA er en føderation af 50 stater med delvist individuelle love. Har det noget hold i virkeligheden at “alle må bære våben”, “man må skyde indbrudstyve uden varsel eller anden grund end det at de bryder ind” osv osv..

Fordommene er utallige, men er det sådan? i alle stater?

Jeg ved at en del stater udsteder såkaldte CCW tilladelser til folk der gennemfører et kursus af en art, CCW tillader at man bærer skjulte våben på offentlige steder, dog ikke hvor der udskænkes alkohol og vist heller ikke på skoler og universiteter.

Faktisk er min viden om hvor og i hvilket omfang “ameriaknske tilstande” findes ret begrænset, men jeg har naturligvis spurgt mere end et sted, så jeg forventer at blive klogere.

Umiddelbart har Texas vist de mindst restriktive regler, men om Texas står alene eller er en af mange stater på det område, aner jeg faktisk ikke. Kan i Urbanbloggere hjælpe mig lidt?

Sort plager andre mennesker.

Friday, February 20th, 2009

Ritt: Lukkede gader skal hindre skyderi Ja det ser da handlekraftigt og udførligt ud, ritts partikammerat Frank Bentin følger op med en lille tekst i sin klumme
Jeg vil da også følge lidt op, jeg kan nemlig ikke hitte på noget at skrive om selv idag og der skal være lidt indhold her i butikken før jeg begynder at holde pauser. Så jeg har da svaret Frank og nu får vi så se om der sker noget sjovt ved det.

Det lyder jo klogt nok altsammen. Det er jo lige omkring 10 dage siden at det nationale efterforsknings center, fortalte pressen at af de 1849 konfiskerede våben i 2008, stammede ca halvdelen fra “østeuropa og balkan”.

Jeg har så skrevet en lille mail og spurgt hvor resten kommer fra, hvad der er talt med og under hvilke omstændigheder de er konfiskeret.

Problemet i gaderne er jo givetvis ikke luftbøsser og jagtvåben som folk har glemt at betale for tilladelser til og derfor har fået inddraget.

“et land uden skydevåben” Det er jeg som jæger og skytte ikke særligt glad for at høre. Men du mener jo nok uden skyderi i gaderne og det kan vi da sagtens blive enige om.

Hvad er så de konkrete tiltag? lukkede gader? Ja man kan vel stoppe “driveby shootings” på den måde. Men åbner man ikke bare for en masse andre ting på den måde? feks gadehandel med narko? Butiksdød med en forringelse af nærmiljøet og øget kriminalitet til følge?

Tror i i øvrigt at et indkørsel forbudt skilt gør det helt store indtryk på folk, der kører rundt med indsmuglede automatvåben i stjålne eller tvivlsomt registrerede biler?

Jeg har ikke nogen rigtigt gode løsninger på hånden og jeg er ikke på valg. Men god fornøjelse med at stoppe det narkohandel finansierede våbensmugleri henover vores åbne grænser via et par lukkede veje.

Sorts første dag som blogger

Wednesday, February 18th, 2009

Jeg stod op klokken 5:30 og kom forsent til min bus. Lovede igen migselv at købe bil snarest og fandt så dagens Urban frem.

Første løftede øjenbryn allerede ved forsiden “lad eksperterne være eksperter”Kan det nu passe at en nation af kværulanter som mig skal lytte til dem der bliver udråbt til eksperter? Det skal Gertrud da have lov at mene men det er nok ikke en holdning der rigtigt tager fat her i huset.
Hun skriver så faktisk noget rimeligt velargumenteret om at folk alligevel intet ved om statsøkonomi. Ærligt talt selv hvis vi vidste noget, er økonomiske konjukturer alligevel næsten fuldstændigt over hovedet på et lille land som danmark at styre. Men jo mere i allesammen går i panik, jo mindre skal jeg give for et hus på landet. Derfor lad absolut laveste fællesnævner være ekspert det er langt det sjoveste.

Jeg sad igår og læste lidt på et af de her fine ekspert udsagn. En af mine bekendte på nordisk våbenforumhavde henvist til artiklen historien har vist et par uger på bagen, men “eksperten” som han bliver udnævnt er godt nok sociolog. Det viser sig nu ret tydeligt at han ikke kender den våbenlov han vil have strammet. Politiet har selv fornyligt fortalt at omkring halvdelen af beslaglagte våben i DK stammer fra østeuropa. (jeg har så spurgt lidt til resten i en mail idag) Mig bekendt er der ikke i dansk våbenlovgivning nogen smuthuller der tillader AK47 (eller den nyere AK74) i fuldautomatisk indsmuglet version som privateje. Men jeg er jo heller ikke “ekspert”. En anden lille ting er så at han peger på hårdere straffe som begrænsende middel.
Det er ikke og det bliver aldrig en effektiv løsning på et problem at hæve straframmerne, udover at et utal af studier viser at straf ikke stopper folk, så kan man næsten sige sigselv at folk der anskaffer krigsvåben til brug i danmark, nok ikke ser et par år i fængsel som det værste der kan ske.

Det der så alligevel drev mig til at starte den her blog var faktisk noget helt andet. Nemlig dagens blog artikel “shariastat nu en realitet”Det var da alligevel noget af en kuldegysning at få, når man tænker på at jeg havde stået 15 minutter i 10 graders frost allerede. Sad der en velformuleret dansker og argumenterede at når nu et område i pakistan så gerne ville være et totalitært rædselsregime i henhold til en over tusind år gammel samling lovtekster så skulle vi da lade dem om det?

Her i min butik er sådan nogle ligegyldigheder som FN’s menneske rettigheds konvention, væsentligt mere hellige end dagens mode i totalitarisme. I min udgave af konventionen står der et eller andet om frihed til ting og sager, feks vælge seksualpartnere også selvom man ikke er gift med dem. Uden at være rigtig ekspert, tror jeg der menes at staten så ikke skal binde en ind i lagner og kaste sten på en når man så benytter disse friheder.